Bestil et innovationstjek

Fra frugtavler
til iværksætter

Hvad er et innovationstjekLæs nogle af vores succeshistorierStil os et spørgsmål

Skab vækst i din virksomhed med en ATV-mentor

02. juni 2016

Har din virksomhed potentiale og ambitioner om vækst. Med en mentor får I mulighed for at udvikle virksomheden strategisk, organisatorisk og forretningsmæssigt.

Er der en række problemstillinger, du kan genkende?

  • Hvordan får vi skabt den optimale organisation og ledelsesstruktur?
  • Skal strategien revideres?
  • Hvordan kommer vi ind på nye markeder?
  • Skal vi have ekstern kapital ind i firmaet?
  • Hvordan får vi nye teknologier indarbejdet i forretningsmodellen?
  • Er vi innovative nok?

 

Spørgsmålene er mange. Og de er ikke lette at svare på, når man sidder med hele ansvaret for en virksomhed og samtidig skal holde gang i salget, lede medarbejderne og holde styr på økonomien. Ved at tilmelde din virksomhed til ATV's mentorprogram får du friske øjne på virksomheden og en uafhængig sparringspartner.

 

Er en ATV-mentor noget for jer?

Et mentorforløb varer et år og kører decentralt. Det er jeres udfordringer og behov, der er udgangspunktet for den sparring og rådgivning, I får fra mentor. Mentoren stiller de gode, konstruktive og kritiske spørgsmål, der giver virksomhedens ledelse et grundlag for at træffe beslutninger for den videre udvikling.

 

Mentorerne er erfarne ATV-medlemmer med erhvervsbaggrund - de fleste er eller har været ledere i nogle af landets største virksomheder. Mange af dem er aktive som bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformænd i forskellige sammenhænge. De arbejderulønnet i mentorprogrammet for at styrke dansk erhvervsliv og dermed skabe vækst og beskæftigelse.

 

For at komme med i mentorprogrammet skal virksomheden leve op til nogle krav:

  • 10 til 100 ansatte.
  • Vækstpotentiale og vækstambitioner.
  • Ledelsen skal indledningsvis udfylde et elektronisk spørgeskema med nogle få spørgsmål om virksomhedsfakta, vækstplaner, udfordringer m.m.
  • Ledelsen skal være indstillet på at investere den fornødne tid i programmet i det år, det varer.
  • Ledelsen skal være indstillet på at samarbejde med mentoren i fortrolighed, herunder være åben over for mentor om udfordringerne i virksomheden.

 

Mange af de deltagende virksomheder er helt eller delvis ejerledede, men det er ikke noget krav. Der er heller intet krav om branchetilknytning. Mentorprogrammet er åbent for alle virksomheder, uanset om de har tilknytning til organisationerne bag programmet eller ej. Undervejs i forløbet afholder de fire partnerorganisationer et opstartsmøde, et "pitstop"-møde halvvejs og et afslutningsseminar.

 

Ring til InnovationsAgenterne på tlf. 7220 2877.  Kontakt os via e-mail