Erhvervsfremmeaktører

Hvordan hjælper vi virksomhederne sammen?

Som innovations- og erhvervsfremmeaktører er det vigtigt, at vi formår at samarbejde og hjælpe virksomhederne fremad og i den rigtige retning. Derfor lægger vi i InnovationsAgent-ordningen op til større kendskab mellem innovations- og erhvervsfremmeaktører. Her på hjemmesiden kan du læse om InnovationsAgenterne, hvad et Innovationstjek er, hvordan et Innovationstjek forløber, hvad virksomhederne kan få ud af det og meget mere. Det giver dig indblik i InnovationsAgenternes arbejde, og hvad du kan bruge ordningen til hos virksomheder, du arbejder med.

InnovationsAgenterne gennemfører gerne Innovationstjek sammen med andre, henviser til relevante støttemuligheder og deltager selvfølgelig på relevante arrangementer – interne som eksterne. Så kontakt endelig ordningen, hvis du mener, at vi sammen kan styrke SMV’erne.

HVEM KAN FÅ ET INNOVATIONSTJEK?
InnovationsAgenterne tilbyder små og mellemstore virksomheder et gratis Innovationstjek af ca. 20 timers varighed alt inklusiv. Virksomheden kan få et Innovationstjek, hvis den:

  • Har en teknologisk udfordring
  • Er minimum 2 år gammel
  • Har en økonomi, der muliggør et udviklingsprojekt
  • Har minimum 5 og max 250 ansatte.

Målet med Innovationstjekket er at igangsætte et udviklingsprojekt. Derfor er det også et kriterie, at ledelsen deltager for at sikre engagement og villighed til at gennemføre et udviklingsprojekt.

Så arbejder du med virksomheder i målgruppen, der kunne bruge inspiration og vejledning i deres teknologiske udviklingsmuligheder, så tøv ikke med at kontakte os.

INSPIRATIONSKATALOG FOR ERHVERVSFREMMEAKTØRER