Nyhed

Mulighederne i InnoBooster

Kom og hør mere om retningslinjerne for InnoBooster-ordningen, så du kan finde ud af, om det er en mulighed, du bør forfølge. Du får forslag til, hvordan du præsenterer din virksomhed og ideen ud fra de kriterier, InnovationsFonden lægger vægt på i deres bedømmelse.

Har du overvejet, om InnoBooster-ordningen er relevant for din virksomhed? Deltag på dette arrangement og find ud af det, når InnovationsAgent Kai Ormstrup Jensen fra DELTA tegner og fortæller.

Forud for arrangementet får du tilsendt en udvidet InnoBooster-template, som du med fordel kan begynde at udfylde med det samme. På arrangementet bliver der rig mulighed for at diskutere din idé og besvare individuelle spørgsmål.

Vi anbefaler, at der deltager to personer fra din virksomheds ledelse, da det erfaringsmæssigt giver det største udbytte og grundlag for at udarbejde en god InnoBooster-ansøgning.

Hvem kan deltage?
Workshoppen henvender sig til virksomheder, der enten er i gang med eller går med overvejelser om at søge en InnoBooster.

Virksomheder, der kan søge InnoBooster er:
1) Små og mellemstore virksomheder med et klart vækstpotentiale

2) Nye, lovende start-up virksomheder, herunder forskere med kommercielt lovende ideer og resultater.

Tilmelding
Klik her og tilmeld dig.

Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 19. oktober 2016.

Tidspunkt og sted

Onsdag d. 26. oktober 2016 kl. 13.30-15.30

Vækstfabrikken Lydens Hus
Gammel Kongevej 11, 4. sal
Hi-Fi Klubbens Mødelokale 1 og 2

Individuel opfølgning

Der vil efter workshoppen blive mulighed for individuelle sparringsmøder af 1 times varighed, som finder sted i Vækstfabrikken Lydens Hus ons. d. 9. november 2016 i tidsrummet kl. 9-16.






ANDRE NYHEDER