Succeshistorier

AVN TEKNIK FIK STYR PÅ DE INTERNE PROCESSER.

UDFORDRINGEN

I over 70 år har AVN Teknik leveret værktøj til danske industrivirksomheder inden for metal-, auto- og byggebranchen. I starten med fokus på import og salg af enkeltstående komponenter, men i de senere år har AVN Teknik mærket en forandring i markedet, hvor kunderne er begyndt at efterspørge stadig mere komplekse leverancer. AVN Teknik har således gradvist bevæget sig væk fra at sælge enkeltstående komponenter til at levere samlesystemer. Udviklingen hen imod mere komplekse løsninger har givet AVN Teknik nogle udfordringer både internt og eksternt i organisationen. InnovationsAgenterne har vejledt virksomheden i, hvordan de kunne overkomme de nye udfordringer.

RESULTAT

Ved hjælp af en kortlægning af virksomhedens værdikæde, fik InnovationsAgenten skabt en struktur for den interne kommunikation samt en standardiseret projektplan, som alle virksomhedens produkter skal følge, så leverancerne bliver gennemført hurtigt og i høj kvalitet. Med hjælp fra InnovationsAgenterne fik virksomheden ydermere en bevilling på 100.000 kr. gennem Uddannelses- og Forskningsministeriet til udvikling af virksomheden. Det muliggjorde blandt andet, at AVN Teknik med rådgivning fra eksperter fra GTS-instituttet DELTA kunne afholde en række workshops med deltagelse af medarbejdere fra alle dele af virksomheden. AVN Teknik har nu knap halvandet års erfaring med det nye styringsværktøj, og ifølge direktøren Carsten Fischer kan det ses på bundlinjen. Virksomheden har derudover fået større kapacitet, fordi hele produktionen arbejder mere effektivt og rationelt.

Læs hele pressemeddelelsen

Det er uhyre simple tiltag, men engang imellem så kræver det, at det er andre udefra, såsom InnovationsAgenterne, der kan se klart og formidle de værktøjer, som der skal arbejdes med for at få arbejdsgangene og processerne justeret ind.
- IT og økonomidirektør Carsten Fischer
- IT og økonomidirektør Carsten Fischer
VIRKSOMHED

AVN Teknik

BRANCHE

Fremstilling

PRODUKTER

Værktøj til danske industrivirksomheder

ANTAL ANSATTE

22 ansatte

FIK HJÆLP TIL TEKNOLOGISK UDVIKLING INDEN FOR

Produktion

VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE

Besøg virksomhedens hjemmeside

DEL HISTORIEN

Flere succeshistorier