Succeshistorier

4-DOBBELT GAZELLE VIL LØFTE KONTORMØBELBRANCHENS ONLINE-SALG

UDFORDRINGEN

Torben Møller begyndte i 2009 som den første at sælge kontormøbler via webshop. Siden er hans virksomhed Dencon Center vokset fra 1 til 12 medarbejdere og har scoret 4 Gazeller undervejs med den specialudviklede webshop kontormoebler.dk som salgslokomotiv. Nettet er blevet en vigtig salgskanal, der supplerer konsulentbesøgene og virksomhedens tre fysiske butikker. Kun halvdelen af virksomhedens tolv ansatte har fortsat fokus på kontor-indretning. Torben Møller vil nu rulle sin webshop-løsning ud til andre spillere i kontormøbelbranchen.

RESULTAT

InnovationsAgenterne har vejledt virksomheden i dens satsning på stærkere it-løsninger og digitaloptimering af den samlede værdikæde. Innovationstjekket har således været med til at kick-starte virksomhedens procesoptimeringsforløb, i forhold til webshoppen og virksomhedens interne processer. Virksomheden har en stor ekspertviden inden for e-business og skal derfor satse på at vejlede eksterne parter i søgemaskineoptimering, konverteringsrater, splittest osv. Allerede nu har to butikker sagt ja til at blive en del af kontormoebler.dk og ydereligere syv forventes at tilslutte sig konceptet. Ud over at tilbyde webshop-løsninger til kolleger i branchen har virksomheden også fået igangsat andre vækstplaner. Snart udvides shoppen med en tysk og engelsk version samt et showroom i Hamborg. Sideløbende følger Dencon center med i udviklingen inden for e-business, hvilket bl.a. indebærer overvejelser om brug af big data.

Mødet med InnovationsAgenterne var en øjenåbner for mig og en betydelig del af den er-kendelsesproces, jeg har været igennem for at nå hertil, hvor vi er i dag. Innovationstjekket kick-startede det procesoptimeringsforløb, vi har været igennem, i forhold til webshoppen og vores interne processer.
- Direktør Torben Møller
- Direktør Torben Møller
VIRKSOMHED

Dencon center

BRANCHE

Engros-detail

PRODUKTER

Salg af kontormøbler

ANTAL ANSATTE

12 ansatte

FIK HJÆLP TIL TEKNOLOGISK UDVIKLING INDEN FOR

Organisation

VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE

Besøg virksomhedens hjemmeside

DEL HISTORIEN

Flere succeshistorier