Succeshistorier

NYT KERAMISK CENTRALRØR TIL HØJTEMPERATUR-CYKLONER

UDFORDRINGEN

Cementfabrikker og kraftværker over hele verden oplever lige nu tekniske vanskeligheder i overgangen fra at fyre med kul og olie til at bruge affald og andre alternative former for brændsel. Det er blevet sværere at kontrollere temperaturen under afbrændingen og kraftige kemiske påvirkninger fra brændslet tærer nu på det traditionelle centralrør i stål, som er hjertet i anlæggenes cyklontårne. HASLE Refractories A/S har, på baggrund af disse skærpede driftsbetingelser haft et ønske om at udvikle en ny generation af unikke keramiske centralrør.

RESULTAT

Som den eneste i verden producerer den snart 175 år gamle bornholmske virksomhed nu keramiske centralrør, der er overlegne i forhold til stål på en række punkter mht. modstandsdygtighed for kemikalier og varme, derudover er løsningen nem at montere. Løsningen af denne opgave er blevet til i et tæt samarbejde mellem HASLE Refractories, og InnovationsAgenterne. InnovationsAgenten har hjulpet virksomheden med at finde en del af de midler, der er brugt på udviklingen af de keramiske elementer med nye egenskaber. Nu er det første keramiske centralrør installeret hos HASLE Refractories som en fuld skala test, og ifølge direktøren Michael Bladt er der allerede nu meget stor interesse for virksomhedens nye keramiske centralrør, der i fagsproget går under betegnelsen CVF, Ceramic Vortex Finder.

Læs pressemeddelelsen her.

 

 

Både gamle og nye kunder efterspørger denne løsning. Vi lancerer det på det internationale marked, bl.a. via vores kontorer i København, Thailand og Indien. Men potentialet er meget større.
- Direktør Michael Bladt
- Direktør Michael Bladt
VIRKSOMHED

HASLE Refractories A/S

BRANCHE

Fremstilling

PRODUKTER

Keramiske centralrør

ANTAL ANSATTE

28

FIK HJÆLP TIL TEKNOLOGISK UDVIKLING INDEN FOR

Produkt-service

VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE

Besøg virksomhedens hjemmeside

DEL HISTORIEN

Flere succeshistorier