Succeshistorier

GAMMELDAGS GÅRDMEJERI OPNÅR VÆKST PÅ 50 PROCENT EFTER AFTALE MED DAGLIGVAREBUTIK

UDFORDRINGEN

I et land domineret af højindustrialiserede landbrug og super-effektive mejerigiganter er Sønderhaven Gårdmejeri det eneste konventionelle gårdmejeri, hvor mælk fra gårdens egne køer forarbejdes på gårdens eget mejeri til egne oste. Som mange andre små opstartsvirksomheder har Sønderhaven Gårdmejeri hovedsageligt koncentreret sig om deres produkter, og de har derfor søgt sparring hos InnovationsAgenterne i forbindelse med salg og strategiudvikling.

RESULTAT

I samarbejde med InnovationsAgenterne fik Sønderhaven Gårdmejeri afsendt og godkendt deres ansøgning til Videnkupon-ordningen. Efter en gennemgang af markedet udarbejdede virksomheden i samarbejde med InnovationsAgenten en strategi for salg og markedsudvikling. I den forbindelse fik virksomheden tilkoblet specialister fra AgroTech til at indgå i forhandlingerne om at afsætte mejeriets oste i discountkæden Fakta. Fakta er nu eneforhandler af fire oste fra Sønderhavens sortiment. Ostene er pakket i 155 grams pakker, så de appellerer til kunder i gourmet-segmentet med appetit på lækre dessertoste. Sønderhaven Gårdmejeri er glade for den nye aftale og forventer, at samarbejdet vil øge omsætningen med 50 procent.

Læs hele pressemeddelelsen

"InnovationsAgenterne og Agrotech har hjulpet os med at få den store aftale i land, og de har rådgivet både op til og undervejs i forhandlingerne."
- Ejer Preben Ørum
- Ejer Preben Ørum
VIRKSOMHED

Sønderhaven Gårdmejeri

BRANCHE

Fremstilling

PRODUKTER

Oste

ANTAL ANSATTE

5 ansatte

FIK HJÆLP TIL TEKNOLOGISK UDVIKLING INDEN FOR

Forretningsmodel

VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE

Besøg virksomhedens hjemmeside

DEL HISTORIEN

Flere succeshistorier