Succeshistorier

AVANCERET LANDBRUGSMASKINE VIL UD I VERDEN

UDFORDRINGEN

Udefra ligner den gule maskinhal i landsbyen Strøby syd for Køge ikke noget særligt. Men inden for bygger indehaver Jens Jensen nogle af verdens mest avancerede selvkørende maskiner til blandt andet sprøjtning af forsøgsmarker.

Fordelt ud over det danske landbrugsland ligger et stort antal dyrkningsforsøg. Hvert af disse forsøg indeholder typisk mellem 80 og 100 forsøgs-parceller, hvor man tester nye afgrøder, dyrkningsmetoder, sprøjtemidler og gødningstyper. Det kræver specialmaskiner, der kan dosere f.eks. sprøjtemidler meget præcist. Strøby Maskinværksted har fundet en niche her og har hen over de seneste år udviklet og forfinet sin Speedy 2500-specialmaskine til sprøjtning af forsøgs-parceller. Men Jens vil meget gerne udvikle en ny generation af sin Speedy 2500-maskine, der er endnu mere alsidig og avanceret end førhen.

RESULTAT

Med hjælp fra InnovationsAgenterne og støtte fra Innobooster-ordningen gør indehaver Jens Jensen nu sin Speedy 2500-maskine endnu mere avanceret, bl.a. med gps, firehjulsstyring, automatisk hastighedskontrol, større fleksibilitet og meget mere. Ud over sprøjtning skal den nye maskine bl.a. også kunne udbringe gødning og udtage jordbundsprøver. Målet for virksomheden er at øge produktionen markant og eksportere til Europa og resten af verden. Med sine maskiner til forsøgs-parceller har Strøby Maskinværksted fundet en niche, der måske nok er lille herhjemme, men som til gengæld rummer store eksportmuligheder. Blandt andet er ti Speedy 2500-maskiner solgt til Sverige, og Aarhus Universitet har investeret i fem maskiner. Jens Jensen forventer, at den nye forbedrede version af maskinen vil kunne sælges ikke kun i Europa, men også resten af verden.

Vi har ingen konkurrenter, så jeg regner med stor interesse især i lande, hvor de miljømæssi-ge krav til landbruget er høje.
- DirektørJens Jensen
- DirektørJens Jensen
VIRKSOMHED

Strøby Maskinværksted

BRANCHE

Fremstilling

PRODUKTER

Landbrugs- og skovbrugsmaskiner

ANTAL ANSATTE

5

FIK HJÆLP TIL TEKNOLOGISK UDVIKLING INDEN FOR

Produkt-service

VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE

Besøg virksomhedens hjemmeside

DEL HISTORIEN

Flere succeshistorier