Succeshistorier

VIRTUELT VÆRTSHUS

UDFORDRINGEN

Virksomheden Torstein Drikkevareservice monterer og servicerer tappetårne, haner, køleanlæg m.m. i hele Danmark. Virksomheden oplever jævnligt, at der opstår fejl og misforståelser undervejs i processen fra det første møde mellem kunde og sælger, til ordren afleveres til udførelse i den tekniske afdeling. Det kan derfor ende med at blive dyrt, hvis anlægget skal ændres og justeres efterfølgende, fordi det ikke svarer til det, kunden havde forestillet sig. Virksomheden har derfor kontaktet InnovationsAgenterne i håb om at finde et værktøj, der kan eliminere misforståelserne.

RESULTAT

For at undgå ekstraudgifter til ændringer og justeringer har InnovationsAgenterne henvist virksomheden til en række samarbejdspartnere, der skal hjælpe dem med at udvikle et interaktivt visualiseringsværktøj. Visualiseringsværktøjet bygger en digital version af baren, så kunden kan se det færdige resultat på skærmen, inden produktet bliver sat i produktion. Samtidig vil softwaren kunne fremstille en detaljeret specifikation af udstyret, så den tekniske afdeling kan bygge præcis det, kunden vil have. Teknologien fra visualiseringsværktøjet har vist sig at være en succes, og virksomheden tiltænker derfor på længere sigt at implementere den i andre led i drikkevareindustrien.

Læs hele pressemeddelelse

"Jeg præsenterede InnovationsAgent Anders Iversen for min idé, og han hjalp mig med at skrive en ansøgning til InnoBooster-ordningen. Vi fik bevilget pengene, og nu er visualiseringseksperter fra Alexandra Instituttet i gang med at bygge systemet."
- Direktør Christian Torstein
- Direktør Christian Torstein
VIRKSOMHED

Torstein Drikkevareservice

BRANCHE

Fremstilling

PRODUKTER

Fremstilling af bar-interiør

ANTAL ANSATTE

5 ansatte

FIK HJÆLP TIL TEKNOLOGISK UDVIKLING INDEN FOR

Produktion

VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE

Besøg virksomhedens hjemmeside

DEL HISTORIEN

Flere succeshistorier