Succeshistorier

VERDENSMESTER I SPORING AF VÆRKTØJ

UDFORDRINGEN

Virksomheden Nanolink har store ambitioner – de vil være verdens bedste til digital sporing af værktøj. Allerede nu bruger flere end 200 virksomheder den grønne Nanolink-brik til at lokalisere deres værktøj, fra den lille håndværksmester til nogle af Danmarks største entreprenørvirksomheder. De har alle forstået, at trådløs værktøjssporing er uundværlig, hvis man vil udføre sit job optimalt og effektivt.

Næste skridt for Hedensted-virksomheden er at ekspandere, både til udlandet og til andre sektorer end håndværksbranchen, så som industri og hospitaler. Men inden de kan indfri ambitionerne, vil de styrke deres produkt. Det handler bl.a. om den optimale kombination af batteri og printplade plus en antenne med højest mulig sendestyrke og lavest muligt energiforbrug.

RESULTAT

InnovationsAgenterne har bistået Nanolink med teknologisk viden og vejledning. De fik hjælpe til at finde en række eksperter, der hurtigt kunne guide dem i den rigtige retning. Det var specialister inden for elektronik-komponenter, antenneteknologi og plastmaterialer. De har hjulpet Nanolink med at evaluere forskellige tekniske løsninger og har bistået virksomheden i at tage de rigtige valg og beslutninger undervejs i udviklingsprocessen.

Klaus Meldgaard Keith, CTO i Nanolink, forventer, at den nye version af den grønne radio-brik er klar i slutningen af 2018. Den vil anvende ny batteriteknologi og få længere batterilevetid, dens rækkevidde vil øges fra 100 til 200 meter, og den bliver endnu mere robust end hidtil. Ifølge Klaus Meldgaard Keith har eksperthjælpen formidlet af InnovationsAgenten været afgørende for, at Nanolink kan indfri de høje ambitioner inden for forholdsvis kort tid og med begrænsede ressourcer til rådighed.

Læs pressemeddelelsen her.

Allerede nu er vores radio-brik super-robust, har en rækkevidde på op til 100 meter og kan køre 4 år uden batteriskift. Men vi vil gerne gøre den endnu bedre. Derfor arbejder vi på at udvikle en ny version af brikken, og her har InnovationsAgenterne hjulpet os videre.
- Klaus Meldgaard Keith, CTO i Nanolink
- Klaus Meldgaard Keith, CTO i Nanolink
VIRKSOMHED

Nanolink

BRANCHE

Fremstilling

PRODUKTER

Digital sporingsteknologi

ANTAL ANSATTE

5

FIK HJÆLP TIL TEKNOLOGISK UDVIKLING INDEN FOR

Produkt-service

VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE

Besøg virksomhedens hjemmeside

DEL HISTORIEN

Flere succeshistorier